introvideo

allan emiliussen

Thumbnail

Allan Emiliussen

Byrådskandidat & regionsrådskandidat

Hvem er Allan emiliussen?

Mit navn er Allan Emiliussen, jeg er 55 år, gift med Camilla og far til fire børn. Jeg er opvokset i Halk ude på Næsset og i dag bosiddende i Fuglekvarteret i Haderslev by.

Jeg arbejder til dagligt som boligsocial chef, hvor jeg har ansvaret for udvikling af de udsatte boligområder i Haderslev. Jeg er uddannet i statskundskab v. Aarhus Universitet.  

Politisk er jeg tidligere formand for Udvalget for Kultur og Fritid, og nuværende gruppeformand for Venstre og den borgerlige fløj som sådan. Jeg har siddet byrådet i fire perioder, og stiller op for femte gang som nr. 2 på Venstres liste. Derudover stiller jeg for første gang op til regionen, hvor jeg er Haderslev Kommunes spidskandidat til regionsvalget. Jeg stiller her op som nr. 12 på regionens samlede V-liste. 

Hvorfor jeg stiller op til KV21:

For det første kender jeg det politiske maskinrum særdeles godt qua mine 16 års erfaringer i lokalpolitik, og jeg mener jeg har meget at byde på endnu. Skal udviklingen i hele kommunen være afbalanceret kræver det et stærkt fokus, evnen til at kunne indgå i politiske alliancer for at skaffe det nødvendige flertal med Venstre som omdrejningspunktet. Jeg vil altid bringe Venstre i spil, sikre liberale fingeraftryk, og det vil jeg bruge mine erfaringer til. Derfor ser jeg mig selv som den afbalancerede erfarne stemme, og det tror jeg der fortsat er brug for. 

Mine tre vigtigste mærkesager:

Der er mange ting jeg kan få øje på, men det muliges kunst er at fokusere på områder der udvikler vores kommune, og som jeg mener jeg kan bidrage til. Jeg vil gerne pege på følgende tre områder:

1.VÆKST OG VELFÆRD: Vækst kræver investeringer i både anlæg og ressourcer, hvor vi skal have fokus på arbejdspladser, bosætning og uddannelse. Tre områder der indbyrdes hænger sammen, og er hinandens forudsætninger. Det er her kommunen for alvor er udfordret, og det er her vi skal have maksimalt fokus. Lykkes vi med det, så har vi forudsætningerne for at sikre fremtidens velfærd i kommunen.

2. MERE VALGFRIHED I DEN OFFENLIGE SEKTOR: De private virksomheder har ydet en enorm værdifuld indsats under Corona, og deres bidrag underbygger min liberale og fordomsfrie tilgang til at private virksomheder bør spille en større rolle i fremtidens velfærdssystem, herunder i Haderslev Kommune. Borgerne skal selv kunne vælge, for vi er til for dem og ikke omvendt. Det vil jeg arbejde for.

3. HVORFOR SKAL MAN STEMME PÅ MIG?: Jeg opfatter det som et kæmpe privilegium at stille op sammen med så mange dygtige og inspirerende kandidater som vi finder på Venstres liste. Det er svært at fremhæve sig selv i sådant et felt. Skal jeg pege på mig selv, må det være min store erfaring og drivkraft. Jeg elsker politik, holder meget af mit parti, og jeg er altid stolt over at kæmpe for vores liberale værdier og konkrete politik. 

Synes man erfaring og drivkraft er godt, kunne jeg være et godt bud.